Glad Pedel til Fuglemajgård
Er du et menneske med glæde, smil og rummelighed, så er det dig vi søger til vores fællesskab. Du ser muligheder i stedet for begrænsninger, og tager førertrøjen på når der skal arbejdes.
Er du klar på at bruge din håndværksmæssige baggrund og menneskelige erfaring til at arbejde et sted med voksne udviklingshæmmet? Er du engageret i dit arbejde og smitter din positive indstilling? Så er det måske lige dig, vi leder efter til vores stilling som pædagogisk pedel.
Som vores nye pedel står du for vedligehold af Fuglemajgårds bygninger og området omkring. Og hvor det kan lade sig gøre, inddrager du vores borgere i de praktiske, håndværksmæssige opgaver.
Ud over pedelopgaverne arbejder du også dagligt samme med dine pædagogiske kolleger og støtter dem i arbejdet med borgerne ved behov.
Din arbejdsdag på Fuglemajgård
Dit arbejde hos os er meget varieret og dine arbejdsdage kommer sjældent til at ligne hinanden. Pedelopgaverne dækker blandt andet:
- Tømrerarbejde
- Malerarbejde
- Skovarbejde
- Kørsel i forbindelse med diverse opgaver
- Snerydning
- Værkstedsarbejde
På sigt er det planen, at du kommer til at drive et værksted for borgerne på botilbuddet.
Du kommer til at passe lige ind på Fuglemajgård, hvis du…
- har en håndværksmæssig uddannelse eller længere tids erfaring i et håndværksfag
- Er god til at planlægge din tid og arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan arbejde på PC.
- Har kørekort
Om Fuglemajgård
Fuglemajgård er et botilbud til voksne med udviklingshæmning, der ligger naturskønt i et område med mindre skov, græsplæne og egen sø.
Vores borgere er voksne mennesker, som er domfældte eller har særlige behov i forhold til adfærd. Det kan være adfærd som blandt andet er kendetegnet ved manglende evne til social omgang med andre mennesker, fravær af empati og manglende selvindsigt. Der kan også være tale om personligheds-forstyrrelser, lav aggressions - og impulskontrol, dobbeltdiagnoser og affektlabilitet.
Vores bygninger er er forholdsvis nyetablerede. Vi har 12 lejligheder og et værkstedsområde.
Lidt af det praktiske
- Din arbejdstid er hverdage imellem kl. 7.00-15.00
- Der vil være løn efter gældende overenskomst
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for at få noget uddybet, kan du kontakte afdelingsleder Lars P. Hougaard på tlf. 40186454 eller mail: LPH@rsyd.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fuglemajgård, Jels Skovvej, 6630 Rødding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cf1aeb18-a34a-41e2-8a62-a33b3b60a2e0