BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gravermedhjælper på deltid til Jels Kirkegård
En stilling som gravermedhjælper ved Jels kirkegård, Jels sogn er ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingen er på 28 timer pr. uge. Aflønningen sker på timebasis. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde. Der vil være en vinterhjemsendelse uden ret til løn i perioden 1.12. – 1.3.
Jels sogn har 2532 indbyggere og 4 ansatte i sognet.
Vi kan tilbyde, at du som gravermedhjælper sammen med vores graver vedligeholder kirkegården. Opgaverne vil variere afhængigt af årstiden med pasning og pleje af kirkegården, hæk- og plæneklipning, grandækning, pasning af udenomsarealer ved Sognehuset, rengøring af kirken mv. Der vil kunne forekomme enkelte kirketjenester i løbet af året.
Vi tænker, at du:
- Har kendskab til og gerne erfaring indenfor det grønne område
- Er positiv og har respekt for det kirkelige arbejde
- Kan arbejde selvstændigt i eget ansvarsområde og i øvrigt
- Har en venlig og respektfuld tilgang til kirkens og kirkegårdens brugere
- Er fleksibel og indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde
- Har et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet
Gartnerisk uddannelse er ikke et krav, men det er vigtigt, at du er praktisk anlagt og kan lide at arbejde udendørs.
Ansættelse sker ved Jels sogns menighedsråd beliggende Søndergade 2, Jels, 6630 Rødding.
Hvis du har lyst og mod på at indgå i samarbejdet med henblik på renhold og udvikling af kirkegårdene samt kirketjeneste ved kirkelige handlinger, hvor der må påregnes arbejde aftener, weekend og helligdage, imødeser vi med forventning din ansøgning. Vi imødeser også gerne ansøgere i fleksjob mv.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land uden gartnerisk uddannelse kr. 267.702,64 (trin 1) kr. 275.177,14 (trin 2) med gartnerisk uddannelse kr. 307.357,61 (trin 1) kr. 316.556,99 (trin 2)
Der sker aflønning på timeløn.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Olaf Schmidt Hansen på telefonnummer 74553015 / 21553223 eller mail jelskirke@gmail.com .
Ansøgningen med relevante bilag sendes til mrk. ”Ansøgning som gravermedhjælper” på mail til 8977fortrolig@sogn.dk .
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 6. maj 2024.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 20-21.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jels Kirkekasse, Jelsvej, 6630 Rødding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034311