Om mig:
Jeg er en kvinde, som bor i Rødding i Sønderjylland sammen med min mand og vores 7-årige datter. Jeg har muskelsvind, der giver fysiske begrænsninger i det meste af kroppen og jeg er kørestolsbruger, men kan forflytte mig stående med rollator.
Jeg er en aktiv kvinde, der arbejder som kontorassistent, træner i varmtvandsbassin, er hos fysioterapeut og træner i fitness. Jeg er afsted hver dag i hverdagene.
Desuden er jeg husmor og det betyder meget for mig at holde hjemmet pænt og rent.
Min fritid nyder jeg at bruge med familien og vennerne.
Om jobbet og dig:
De vigtigste nøgleord er: (god) kemi, stabilitet og fleksibilitet.
- Du er ikke-ryger.
- Du har kørekort B og vil være tryg ved at køre min bil med automatgear.
- Du er indstillet på at yde personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp i mange afskygninger. Heriblandt ledsagelse til fysioterapi og svømning, indkøb, rengøring, klargøring til madlavning, hjælp til tøjvask samt oprydning. Derfor vil det være en fordel, hvis du besidder en god portion ordenssans.
- Du er rummelig for børn. Her er det yderst vigtigt, at du har fuld forståelse for, at du udelukkende agerer som mine arme ift. min datter. Min mand og jeg står 100 % for omsorg, kærlighed og opdragelse.
- Du har en god situationsfornemmelse og formår at være til stede uden at ”fylde” / agere fluen på væggen.
- Du kan finde ud af at sætte langt hår.
Jeg har brug for hjælp til mange af dagens gøremål og er selv med i det omfang, som jeg kan. Du er med mig i vandet, når jeg er i svømmehallen og du hjælper mig med træningen både hos fysioterapeuten og i fitness.
De huslige pligter klares i hverdagene, så der vil dagligt være rengøring og praktiske opgaver.
Det praktiske:
Stillingen er på 30 faste timer ugentligt, som er fordelt således:
Uge 1 = mandag 6.15-18.00, onsdag 13.00-18.00 samt torsdag 6.15-18.00
Uge 2 = mandag 6.15-18.00, onsdag 6.15-9.00, torsdag 6.15-18.00 samt fredag 6.15-13.00
Der kan være behov for ekstra timer i hverdagen og nogle gange i weekender samt ved sygdom og ferie. Du har som udgangspunkt fri på helligdage. Jeg laver vagtplanen i samråd med mine hjælpere, så det passer bedst muligt for alle.
Bonusinfo: du får juleferie den 21/12-2024 – 1/1-2025 (begge dage inklusiv).
Ansættelsen sker gennem Lobpa og du vil være dækket af BPA-handicaphjælper-overenskomsten. Grundlønnen er pt. 145,55 kr. i timen. Derudover er der diverse tillæg ved aften, nat og weekend samt pensionsbidrag på 13 %, som indbetales af arbejdsgiver.
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du ser dig selv som et match, så tøv ikke med at sende mig en ansøgning og CV (gerne med billede så jeg kan sætte ansigt på ordene) til mic.l.andreasen@gmail.com. Jeg holder samtaler løbende.
Ansættelse og opstart med oplæring vil være i starten af december.
Ansøgningsfrist: 30. november 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143975