BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et lille job, hvor du støtter en frisk ældre kvinde med kombineret syns- og høretab med at deltage i hverdagsaktiviteter? Så har du muligheden for at blive kontaktperson.
På vegne af Vejen Kommune søger CFD en kontaktperson til ældre kvinde med kombineret høre- og synstab.
Arbejdet tager udgangspunkt i kvindens hjem i Skodborg og afhænger af kvindens aktuelle behov.
Opgaverne kan blandt andet bestå i at læse post, hjælpe med at føre kalender, og ledsage ud af huset, for eksempel på indkøb, til læge eller på udflugter. Her er en vigtig opgave er at beskrive omgivelserne (synsbeskrive) og være bindeled til omgivelserne, hvor I færdes udenfor hjemmet.
Du vil modtage grundig introduktion til opgaverne, inden du begynder.
Kommunikationen foregår ved klar, tydelig og direkte tale.
Arbejdet er timelønnet. Kvinden er som udgangspunkt bevilliget tre ugentlige timer og 80 puljetimere, som kan bruges efter kvindens eget ønske. Arbejdstiden planlægges i samarbejde med dig.
Om dig
For at passe godt til stillingen forestiller vi os, at du
- er empatisk, robust og fleksibel
- er mødestabil og professionel
- har humoristisk sans
- har god situationsfornemmelse
- er villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
- taler klart og tydeligt dansk.
Du skal være villig til at modtage instruktion både fra kvinden selv og fra døvblindekonsulenten.
Du vil løbende modtage undervisning og supervision fra døvblindekonsulenterne, hvor du også kan møder andre kontaktpersoner. Dette er lønnet.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer og er også lønnet.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Du kan også se andre kontaktpersoner fortælle om deres arbejde i disse korte videoer.
De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Vejen Kommune, som er ansættende myndighed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Mette Hellerup Danvad på mhd@cfd.dk eller 4032 6343.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til til mhd@cfd.dk. Vi afholder samtaler løbende.
Hvis du ikke har hørt fra os senest den 24. november, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, så fremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejen Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-3 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
CFD Rådgivning Fredericia, Danmarksgade, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927973