Ledig stilling som pædagog i alderen 0-6 år med skemaplanlæggeransvar hos Lindehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Øster Lindet søger vi en pædagog med størst tilknytning til børnehaven. Brænder du for børn i alderen 0-6 år og det at skabe varierende og motiverende læringsmiljøer, så har du her en fantastisk mulighed for at være med på et godt hold i Lindehuset. Vi har yderligere en funktion som skemaplanlægger ledig, så kan du lide at lave arbejdsplaner, så er det her jobbet for dig. 

Vil du gerne….

  • have et arbejde, hvor du og dine kolleger er engagerede og brænder for 0-6 års pædagogik?
  • være innovativ og medskabende til læringsmiljøer, der tilbyder høj kvalitet?
  • trives og have et godt arbejdsmiljø?

Så skal du læse videre.

Vi vil gerne have en kollega, der… 

Er synlig og visionær, og som er engageret i og med arbejdet omkring børn i alderen 0- 6 år. Du skal ligesom os kunne lide læring og udvikling både for børn og pædagogisk personale. Vi har en fantastisk natur omkring os, så du skal kunne have øje for at anvende uderummet til børns leg, læring og udvikling. Vi er glade for vores arbejde, og vi kan lide at være reflekterende og evaluerende på vores egen praksis. 

Du behøver ikke mestre det hele, men du skal have mod på at lære. Børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse står forrest - er du enig? Så kom og vær med til at tilrettelægge, udvikle og evaluere pædagogiske læringsmiljøer i Lindehuset.

Vi tilbyder… 

  • høj faglighed med børnene i fokus.
  • medansvar, medindflydelse og medbestemmelse på egen praksis.
  • fagligt kompetente kolleger, der kan lide gak og gøgl.
  • relevant efter- og videreuddannelse.
  • fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, vi kalder det ”drømmeskema”.
  • årsnorm, hvor du får tid til forberedelse m.m., for at kunne varetage de opgaver der er i forhold til at sikre kerneopgaven.
  • onboarding-forløb ved opstart.

Hvem er vi:

Lindehuset er et lille dagtilbud, der er normeret til 30 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Du vil få et arbejde med lærerige og alsidige arbejdsopgaver i et dynamisk miljø. Du vil skulle samarbejde med et pædagogisk personale der er faglige, grundige og glade i deres arbejde, og som gerne vil spille bold med en pædagog, der kan være lyttende, spontan og give faglig feedback.

Lindehuset er en del af Dagtilbud Område 2. Område 2 er et dagtilbud med ambitioner, og mod på at føre dem ud i livet. Vi lægger vægt på, at man kan arbejde ansvarsbevidst, fleksibelt og selvstændigt. Det kræver høj grad af selvindsigt og et tæt samarbejde med kolleger og ledelse, da alle løfter den faglige opgave i fælles flok. Vi har sat en stærk udviklingsdagsorden for det pædagogiske arbejde, og ønsker at levere høj faglig kvalitet. Vi tilbyder kompetente kolleger, der er solide, veluddannede, nysgerrige og imødekommende. Vi vil noget – og gør noget, sammen spiller vi hinanden gode. 

Du vil blive inddraget i samarbejdet med familier, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere.

Vi har haft fokus på vores læringsmiljøer i udelivet igennem de sidste år. Se gerne med her: Film om udeliv

Du kan høre nærmere om stillingen ved personale og pædagogfaglig leder Betina Petersen, tlf. 29 65 00 26.

Ansøgningsfrist er den 16. august 2024. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Terpvej 19, 6630 Rødding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074225

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet