Sygeplejerske eller SSA til Bo-område Socialpsykiatrisk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger ny kollega med en basisuddannelse som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til ansættelse snarest muligt. 

Stillingen er på 32/37 timer ugentlig efter aftale og med skiftende vagter, overvejende dag og aften og med 4 weekendvagter over 12 uger.  

 

Holtegården, der er en del af Vejen Kommunes Bo-områder for Socialpsykiatri, er et specialiseret socialpsykiatrisk døgntilbud under Familie, Handicap og Psykiatri og drives efter Servicelovens §§ 107, 108 og 82c.

 

Målgruppen er voksne mennesker, med massive sociale og psykiske problemstillinger. Deres forhold til omgivelserne er ofte kaotiske og konfliktfyldte. De har ofte svært ved at honorere krav og forventninger, samt at udsætte egne behov. Der er generelt tale om borgere med svage sociale kompetencer og svage sociale netværk. Borgerne kan have dom til behandling ligesom der kan forekomme misbrug. 

 

Alle medarbejdere arbejder efter Vejen Kommunes værdier. 

 

Vores nye kollega har erfaring eller interesse for det socialpsykiatriske område og vi forventer at:

  • Du er modig, fleksibel og mødestabil.
  • Du sætter din monofaglighed i spil og stiller de undrende, forstyrrende og refleksive spørgsmål, som er med til at udvikle arbejdsfællesskabet til gavn for borgerne.
  • Du har overblik og tager, sammen med sundhedsfaglige kollegaer, ansvar for de specifikke sygeplejefaglige opgaver og har eller kan tilegne dig kendskab til det borgeradministrative system Nexus og FMK og kan være sparringspartner for kolleger i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Du sætter værdien om ordentlighed højt, både i forhold til borgerne, til arbejdsfællesskabet og udviklingsmiljøet.
  • Du tager ansvar og deltager aktivt i at få hverdagen til at fungere med alle de indsatser der er omkring den enkelte borger.

 

Når du bliver ansat hos os, vil du få introduktion til området. 

Du vil få en arbejdsplads hvor der er fokus på trivsel og arbejdsmiljø, med høj faglighed og høj grad af medbestemmelse under ansvar. 

Du vil få både faglige og personlige udfordringer, du vil få supervision, faglig sparring, feedback og et godt kollegialt fællesskab. 

 

Kørekort er påkrævet.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

 

Ansøgningsfristen er den 19. november 2023.

 

Du kan få yderligere information om stillingen ved henvendelse til afdelingsleder Elin Oksen Jørgensen 2479 0282.

 

Husk at vedhæfte CV og uddannelsesbevis samt andre relevante bilag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejen Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejen Kommune, Gammelengvej, 6A, 6630 Rødding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928117

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet